Det er ikke længe siden at Android 2.2.1 gjorde sin ankomst på Samsung Galaxy S og gav os, ejerne, en telefon der endelig var på højde med iPhone mht. hastighed. Her er tale om JPU, JPX og den officielle JPY som man kan hente via Kies.
Nu har vi en Android enhed der virkelig vil noget. Hastigheden er i top, applikationerne åbner med det samme man trykker på ikonet og hele oplevelsen er generelt en fornøjelse. Men, men, men. Galaxy'en sluger strøm som bare fan... og der findes endnu ingen løsning som sådan - kun spekulationer og scripts der fjerner galleriets thumbnails, o.l.
Den eneste løsning der med sikkerhed virker, er at flashe Android 2.2 på sin telefon. Dvs. JPO/JPA (eller en af de øvrige). Her anbefaler jeg Doc's rom (se link nederst i indlægget).
Jeg kører stadig selv Darkyy's 2.2.1 rom på min Samsung Galaxy S, men regner med at flashe tilbage til Doc's "gamle" 2.2 rom i løbet af dagen, da det massive batteriforbrug simpelthen ikke er til at leve med som det er nu.
NB! Der arbejdes ihærdigt på en løsning, så mon ikke at vi snart kan nyde Android 2.2.1 på vores Galaxy-telefon. Men til den tid er den portede version af Gingerbread fra Google's Nexus S vel ved at være klar - mere om dette senere.
Darkyy's rom
Doc's rom
26. dec. 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar