Hej alle,
Lad os få samlet vores erfaring om tastaturer til Android. Hvilke bruger I og hvorfor?
Jeg vil starte ud med min erfaring, hvilke tastaturer jeg har brugt og pt. bruger.
Det skal lige siges at der er forskel på om man har en Android enhed med lav- eller høj opløsning, da dette gør det sværere/nemmere at bruge et tastatur med små taster (QWERTY kontra T9). Men kom endelig med input uanset hvilken enhed du/I bruger. :-)
Nu til hvilket tastatur jeg selv bruger. Jeg har i et lille år svoret til HTC IME som er en modificeret udgave af HTC's tastatur. HTC IME har bl.a. en masse indstillingsmuligheder og det er muligt at ændre på tastaturets layout. Her på det seneste har jeg dog leget med et nyt tastatur ved navn SwiftKey.
SwiftKey analyserer din tekst og kommer angiveligt med "intelligente forslag" til det næste ord i din sætning. Det fungerer okay, men det forslåede ord kan altså kun bruges i 1 ud af 10 tilfælde, erfarer jeg. Dette varierer selvfølgelig efter hvor ensformigt man skriver - og ikke mindst ens ordforråd.
SwiftKey til Android er ikke gratis, men der findes en gratis version så man kan prøve det før man hiver pengepungen frem.
HTC IME kan hentes ned herfra og findes både til Android 2.1 og 2.2 samt enheder med høj og lav opløsning.
26. dec. 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar